Indbrudssikring – sådan holder du tyven ude i julen
Julen er desværre højsæson for indbrud. Det er både kedeligt og ærgerligt at komme hjem til en bolig, der er rodet igennem. Med effektiv indbrudssikring kan du dog gøre meget for at holde tyven ude eller skræmme vedkommende væk. Det giver vi dig vores bedste tips til her.
Julen er en dejlig tid. Ikke kun for dig – men også for indbrudstyven. For der er mange fristelser at komme efter i mange hjem. Er de også lettilgængelige i form af ringe indbrudssikring, kan du desværre risikere at komme hjem til en endevendt bolig efter en ellers hyggelig juleferie.
Men, skal vi ikke sammen prøve at undgå det? Det vil vi i hvert fald gerne hjælpe dig til ved at give dig nogle gode råd og tips til indbrudssikring.
Få tjekket dine døre og vinduer
Inden du tager afsted på juleshopping eller på juleferie hos familien i Jylland, skal du først og fremmest sørge for at tjekke alle dine døre og vinduer. Det gælder også for havedøre såvel som køkkendøre.
Du bør tjekke, om dørene og vinduerne har tilstrækkeligt med låse og sikring. Der bør som minimum være to låse på yderdøre, ligesom de også bør være i god kvalitet. Har du låse i god kvalitet, er de både boresikrede og har en høj sikkerhed, når det kommer til at kunne dirke dem op.
Du skal gøre det så svært som muligt for tyven at bryde låsen op. Der findes mange måder at sikre vinduer og alle døre på, hvilket både kan ske med elektronisk kodelås eller en traditionel lås med nøgle.
Har du tilmed også et fristende kældervindue, kan det være en rigtig god ide med sikkerhedsstænger.
Få en alarm
Låse er ikke altid nok til at holde tyven ude med. Vil du derfor gerne være sikker på, at indbrudssikringen i højere grad holder tyven væk fra dine julegaver, kan det være en god ide med en privatalarm. Den kan både give lyd fra sig, men du slipper samtidig også for at betale for et abonnement til et alarmselskab. Alarmer er meget effektive, når det kommer til at holde tyve ude.
Sæt overvågning op
Overvågning bliver mere og mere almindeligt rundt om i de danske boliger. Det kan vi også godt forstå, da det er blandt den bedste sikring, du kan gøre dig. Ikke kun fordi det er med til at skræmme de langfingrede tyve væk, men også fordi du i dag kan få kameraer, der kan kobles til din smartphone.
Vil du derfor gerne holde øje med dit hjem, når du er på juleferie hos familien, er det bare at åbne for en app på telefonen. Det ved vi er en stor tryghed for mange.
Fortæl ikke sociale medier alt
Det er ikke kun låse og overvågningssystemer, som er effektive midler til indbrudssikring. For det hjælper ikke meget at sikre dit hjem, hvis du på forhånd fortæller tyven, at du ikke er hjemme. Fortæl derfor ikke, at du er på juleferie, eller hvad du har af planer for julen. Gør det, når du er kommet hjem igen – for ellers giver du tyven fred og ro til at finde ud af, hvor der er huller i sikkerheden.
Udendørs lys med føler
Et rigtig godt og effektivt tip er også, hvis du vælger at installere udendørs belysning med tænd/sluk-føler. Det overrasker tyven og giver sværere arbejdsvilkår, når mørket falder på. Samtidig giver det også naboerne bedre mulighed for at opdage et indbrud, inden tyven har fået lov til at snuppe for meget med sig.
Få hjælp til bedre indbrudssikring
Vil du gerne have hjælp til at tjekke op på indbrudssikringen i din bolig? Eller ønsker du professionel rådgivning, så du ved, hvor du skal sætte mere ind henne? Det gør vi hellere end gerne, da vi er meget mere end låsesmed.
Vi tilbyder faktisk alle vores private kunder et gratis eftersyn af låse. Så vil du gerne have tjekket, om de lever op til standarden, kommer vi gerne et smut forbi. Det vigtigste for os er, at du føler dig tryg i dit hjem, og det vil vi hellere end gerne bidrage til.
Kontakt os derfor meget gerne eller giv os et virtuelt besøg.