Sikkerhedslåse øger sikkerheden i hjemmet
Vil du gerne sikre hjemmet, inden tyven kommer forbi? Selvom mange af os er bevidste om indbrudssikring, er der altid mere, der kan gøres for at forebygge, at det sker.
Sikkerhedslåse er en god vej frem til netop dette. Hvorfor, fortæller vi dig her.
Dit hjem rummer med garanti værdier, der meget nemt kan omsættes til kontanter. Det vil en tyv i hvert fald hurtigt kunne se. Dertil er indbrudstyve desværre også meget udspekulerede. Derfor vælger de deres gerningssted med omhu, så det ikke bliver for besværligt eller risikabelt at bryde ind.
Det er her, at sikre låse kommer ind i billedet.
Hvad er en sikkerhedslås?
Når det kommer til låse, findes der flere forskellige slags. Det gør der også hos os. Dette kan være cylindere, sikkerhedsstænger, kodelåse, elektriske låse og aflåselige greb alt efter, hvad der passer bedst til formålet. Sikkerhedslåse er bl.a. låse til døre, der er lavet til at være svære eller umulige at dirke op. Altså besværliggør det muligheden for at bryde ind. Netop dét er alfa og omega, når uret tikker for tyven.
Vinduer bør f.eks. altid sikres med vindueslåse, ligesom terrassedøre også bør sikres med aflåseligt greb eller en elektrisk kodelås.
Hvorfor sikre hjemmet med sikkerhedslåse?
Når en indbrudstyv har valgt netop din bolig til at bryde ind i, er det de solide døre og dine vinduer med sikkerhedslåse, der skal være med til at holde tyven fra at bryde ind. Ifølge Politiet vil en indbrudstyv opgive at bryde ind, hvis det tager mere end fire minutter.
Fire minutter synes måske ikke af lang tid. Men det er fire minutter, hvor tyven uafbrudt arbejder på at dirke dine låse, døre og vinduer op. Derfor er det en god foranstaltning at have sikret alle indgangsveje.
Mange forsikringer er også begyndt at være meget opmærksomme på sikkerheden. De stiller derfor ofte også krav til hvilke typer af låse, der skal være i og omkring boligen. Det gavner derfor ikke kun din og familiens sikkerhed, men stiller dig også bedre med forsikringen, hvis uheldet skulle være ude.
Gode råd til låsesikkerhed:
Det skal være trygt at være derhjemme. Det kan du forhåbentligt i højere grad blive med følgende råd:
- Udskift eller kod låsene om, når du flytter i en ny bolig.
- Hav lås på alle yderdøre og gerne 2 låse på hoved- og kælderdøre.
- Hav gerne lås på vinduer. Særligt i stueplan.
- Opbevar nøglerne sikkert og skjult.
- Mærk ikke nøgler med hverken navn eller adresse
- Gem ikke nøgler udenfor. Tyven skal nok finde dem.
Du kan også med fordel få udført et gratis sikkerhedstjek af din bolig. Det giver dig et indblik i, hvor der bør sættes ind, så du i højere grad kan undgå og i hvert fald forebygge, at din bolig bliver den næste i nabolaget.
Det er godt og trygt at vide, hvordan sikkerhedsniveauet er i ens bolig. Det er gratis hos mange låsesmede. Om du derefter ønsker at gøre noget ved de råd, du er blevet givet, er helt op til dig.